Konsultation
Konsultation foregår kun efter aftale og kun efter henvisning fra egen læge.
Konsultationer er gratis, betales af sygesikringen
Der er konsultationer i tidsrummet 08.30-15.00, tirsdag dog til kl. 17.00
Nye patienter ses primært om formiddagen.
Gruppe 2 pt. kan modtages uden henvisning, men mod et honorar på kr. 1000,- der betales kontant ved fremmødet
Tidsbestilling og receptfornyelse
Patienter skal selv, når de har fået henvisning fra egen læge, ringe til sekretæren og bestille tid til konsultation hos neurologen.
Tidsbestilling og receptfornyelse kan ske ved henvendelse til sekretæren i telefontiden mellem kl. 9.00 og 11.00.
Man kan ligeledes gøre det via lægevejen.dk. Her kan man via besked ønske en tid, IKKE selv booke den. Man modtager herefter en tilbagemelding vedr. en aftalt tid.
Vi sender en reminder via sms 3 dage før. Husk derfor at oplyse os dit mobil nr.
EVENTUELT AFBUD SKAL MEDDELES SENEST DAGEN FØR KONSULTATIONEN.
Afbud til konsultation samme dag skal foretages telefonisk. Vi kan IKKE MODTAGE SMS.
Ved udeblivelse uden afbud ser vi os nødsaget til at opkræve et gebyr på 250,00 kr. med mindre udeblivelsen er undskyldelig.
Kommunikation via hjemmesiden
Er du i “aktiv behandling” i klinikken kan du via lægevejen.dk anmode/ønske tid, forny recepter, modtage prøvesvar og skrive korte spørgsmål til lægen. Det er også her du kan læse beskeder fra lægen. Klik på menupunktet og opret dig som bruger.
Elektronisk post fra lægen
Elektronisk post sendes via Mit.dk, den nye elektroniske portal der erstatter e-boks.
Du kan se dine tider på app’en Min Læge.
Tolkegebyr
Information til patienter og pårørende om nyt tolkegebyr.
En lovændring pr 1/7-2018 betyder at en borger som har boet mere end 3 år i Danmark selv skal betale for brug af tolk i sundhedsvæsenet. Der henvises til Region Syddanmarks hjemmeside vedrørende regler.
Vi benytter videotolk via Region Syddanmark eller fremmødetolk i klinikken.
Det er lægen, som vurderer om der er behov for tolk.
Familiemedlemmer accepteres ikke som tolke i denne klinik.